Categories
1800 tallet 1900 første halvdel Danmark Kager og desserter Nordiske egnsretter

Fedtkager

Print Friendly, PDF & Email

Fedtkager

Fedtkagerne. Brune og hvide fedtkager serveres altid sammen. Man tager altid en af hver når de bydes rundt. Kagerne skal i modsætning til andre småkager være bløde og smuldrene ved serveringen. 

Fedtkager har en usædvanlig smag som ikke behager alle. Overvej at halvere portionens størrelse.

200 g svinefedt
100 g sukker
350 g mel
1 tsk hjorttakssalt
30 g kakao

Svinefedt skal stå lunt men må ikke smeltes da det så bliver for varmt. Så røres de med sukker og hjortetakssalt meget grundigt. Herefter tilsættes melet og dejen æltes indtil den bliver smidig.

I halvdelen af dejen iblandes kakao.

Dejen hviler helst til næste dag, hvor den trilles til små kugler på størrelse med en valnød. Der trykkes oveni med en finger og anbringes på en plade med hullet nedad. Bages 10 minutter ved 170 grader.

Bemærk: det kan vise sig overordentligt vanskeligti disse fedtforskrækkede tider,  at skaffe fedt til disse kager, så start med at lede i god tid. Margarine eller smør kan anvendes i stedet for fedt, men giver jo ikke helt samme smag! Kagerne skal ikke være sprøde som andre småkager typisk er det.

Der bliver ca 35 hvide og ca 35 brune af denne portion.

By Dorthe

Dorthe Bechmann
Roskilde
info@udenmadogdrikke.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.