Gode råd – verdens største småkage?
Gode råd er en stor småkage. De minder om det, som andre steder kaldes krumkager. Originale gode råd jern er firkantede og jernet fandtes tidligere i alle hjem. Jernet blev lagt i gløderne i komfuret eller ildstedet. I dag er dette ikke så praktisk og i handlen findes flere forskellige krumkagejern, der dog alle laver runde kage.
De viste kager er bagt med et OBH krumkagejern udformet på samme måde som et vaffeljern:
375 g mel
150 g smør
150 g sukker
1 dl fløde
1 æg
1 tsk hjortetakssalt
½ tsk kardemomme
Alle ingredienser æltes sammen idet smørret først blødgøres.
Gode råd jern smøres grundigt med fedtstof både på over og undersiden. Jernet varmes op. 1 teskefuld dej anbringes på pladen og jernet klemmes straks sammen. Man må prøve sig frem med bagningen, men hver kage tager ca. 1 minut.
Skriv et svar