Categories
1800 tallet 1900 første halvdel Danmark Kager og desserter Nordiske egnsretter

Kathrineblommetærte

Print Friendly, PDF & Email

Katrineblommetærte

Denne kage eller dessert om man vil ser måske ikke ud af meget men er utrolig lækker. Serveres kold eller varm evt. med en klat flødeskum. Kagen er meget fyldig og nem at lave. Opskriften er rigelig til 6 personer hvis den serveres som desert. Efter gammel tradition bages kagen i vandbad i ovnen.

Ingredienser:

3 æg
½ l fløde
½ stang vanilie
125 g sukker
250 g katrineblommer eller 150 g svesker
ca. 50 g mandler (afhænger af størrelsen på sveskerne)

Mandlerne skoldes i 2 hold kogende vand og smuttes.

Kathrineblommerne udstenes. Kathrineblommerne kan erstattes af andre sveskeblommer eller udenfor sæsonen af svesker. Hvis sveskerne er tørre skal de udblødes et par timer, men de svesker som sædvanligvis sælges i dag er bløde og behøver ikke udblødning. De smuttede mandler lægges ind i blommerne/sveskerne som “sten”.

Æggeblommer og sukker røres. Fløden koges med den flækkede vaniliestang og tilsættes æggemassen under piskning.  Det hele hældes tilbage i gryden og gives et hurtigt opkog hvorefter det afkøles.

Hviderne piskes stive og tilsættes.

Blommerne lægges jævnt i et smurt ildfast fad eller fladbundet skål med lidt høje kanter. Æggemassen fordeles henover. Fadet stilles i ovnen i vandbad og bages ca. 1 time ved 175 grader.

Kagen kan også “bages” i et vandbad i en gryde.

By Dorthe

Dorthe Bechmann
Roskilde
info@udenmadogdrikke.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.