Categories
1800 tallet 1900 første halvdel Danmark Kager og desserter Nordiske egnsretter

Knebkager

Print Friendly, PDF & Email

Knebkager er en af de ældste småkager der kendes og blev oprindelig fremstillet med rug- eller bygmel og bagt i forbindelse med rugbrødsbagningen. Denne opskrift er i øvrigt med svinefedt som var almindeligt indtil margarinen blev “opfundet”.

Ingredienser
75 g rugmel
50 g hvedemel
75 g sukker
75 g svinefedt
½ dl fløde

Fedtstoffet smeltes og heri kommes alle øvrige ingredienser.
Det hele æltes grundigt sammen og stilles koldt gerne til næste dag.
Dejen udrulles og skæres i store aflange kager ca. 8 X 4 cm som prikkes med en gaffel og smøres med æg.
Bages i ovnen ved 200 grader i 9 minutter.

Ifølge Inge Adriansen har den navn efter den lyd det giver når man bider i kagerne. I disse fedtforskrækkede tider har det vist sig næsten umuligt at skaffe svinefedt. Den kan naturligvis bages med smør eller margarine men…. det er jo ikke helt det samme. Opskriften har jeg selv udviklet på baggrund af forskellige optegnelser, da jeg ikke kunne finde en original. Rugmel var tidligere langt billigere end hvede og det blev derfor ofte foretrukket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.