Categories
1800 tallet 1900 første halvdel Danmark Kager og desserter Nordiske egnsretter

Kys og klap

Print Friendly, PDF & Email

Kys:
2 æggehvider
150 g sukker
½ spsk eddike

Pisk hviderne meget stive og tilsæt derefter sukkeret lidt efter lidt under fortsat piskning. Eddiken piskes i til sidst. Sæt kagerne i toppe på en plade i små toppe. Bages 2- 3 timer ved 100 grader. Tag en ud og afkøl den helt og smag så på den. De skal være helt tørre og sprøde indeni, men må ikke blive brune, så hold øje med dem. Portionen giver 30 – 40. De kan sættes tæt, da de ikke forandrer sig under bagningen.

Klap:
2 æggeblommer
ca. 150 g flormelis
½ tsk hjortetakssalt

Rør æg med flormelis og hjortetakssalt. Tilsæt så meget flormelis, at det bliver en tyk masse. Sæt kagerne på en plade med 2 teskeer. Bages ved 100 grader i 30 – 40 minutter. Kagerne vokser meget under bagningen, så tage højde for det. Der skal blive 30 – 40 stk af denne portion, så hver kage består kun af ca. ½ teskefuld dej.

Bemærk: mange opskrifter angiver alt for korte bagetider for disse småkager. På den tid kan de ikke nå at få den fuldkomne sprøde konsistens, som de skal have når de er helt rigtige. I en varmtluftovn kan begge kager stå i ovnen samtidig.

Kys og klap serveres af samme fad – lige mange af hver. Man tager altid en af hver samtidigt.

 

By Dorthe

Dorthe Bechmann
Roskilde
info@udenmadogdrikke.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.