Categories
2000 og frem Danmark Frokost og middagsretter Island

Tørret elsdyr på havregrødskiks

Print Friendly, PDF & Email

Tørret elsdyrkød

Tørret elsdyrkød på havregrødskiks er ikke en opskrift fra NOMA kogebogen men vi synes den passer fint ind som en mellemret i en NOMA middag. Tørret elsdyrkød fås i velassorterede supermarkeder i Norge som en del af sortimentet til ”spekemat”.  Tørring af kød har været et traditionelt alternativ til saltning og tørret kød har meget lang holdbarhed.

Vi valgte, at servere det tørrede elsdyrkød med havregrynskiks, som en lille mellemret. Vi dryssede lidt mælkebøtteblomster over før servering. Det tørrede kød skæres i meget fine skiver.

Havregrødskiks

Havregrødskiksene fremstilles af havregrødsrester (tyk havregrød) tilsat lidt sukker eller brug farin. Lav havregrød af 100 g havregryn, vand og 50 g sukker. Smør grøden meget tyndt og meget jævnt ud på bagepapir på en bageplade. Bag det 20 minutter ved 170 grader eller til det er sprødt. Knæk i passende stykker. Det svære ved at bage havregrødskiks er at få dejen smurt jævnt og tyndt ud – nogle måtte kasseres, da de ikke var bagt tilstrækkeligt. Heldigvis kan man jo hurtigt lave mere havregrød…

Vi anrettede elgen på kiksen og dryssede det hele med gule mælkebøtteblomster – blev serveret som fingermad.

Vi har prøvet en række opskrifter fra NOMA kogebogen “NOMA – tid og sted i det nordiske køkken”. Læs om vores erfaringer med opskrifterne her.

 

By Dorthe

Dorthe Bechmann
Roskilde
info@udenmadogdrikke.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.