Bishmarckseg eller kongestamme
Denne kage hed oprindelig bismarckseg, men blev efter 1920 omdøbt til kongestamme. Det er egentlig en slags chokoladeroulade.
Opskriften stammer fra Inge Adriansen: Det sønderjyske kaffebord, Sønderjylland Museum. Det er et lille hæfte som kan købes på museet.
Det er bedst at starte med at lave smørcremen og så lave selve kagen mens cremen afkøler.
Smørcreme:
100 gr mørk chokolade
1 dl vand
200 g smør
50 g sukker
3 æggeblommer
Blødgør smørret ved at lægge det lunt. Sukker og vand koges sammen og hældes under stærk piskning over æggeblommerne. Fortæt med at piske til cremen er afkølet. Rør det blødgjorte smør i lidt ad gangen. Smelt chokoladen i vandbad. Når cremen er afkølet og smidig røres chokoladen i.
Kagedej:
3 æg
150 g mel
150 g sukker
1 tsk bagepulver
50 g smør
lidt flormelis
Pisk sukker og smør luftigt. Tilsæt æg et ad gangen under piskning. Bland mel og bagepulver og rør det i dejen. Hæld dejen ud i en bradepande beklædt med bagepapir i et lag på ca 1 cm. Vær omhyggelig med at gøre dejen jævn og sørg for at den dannet et rektangel. Bag kagen 8 – 10 minutter ved 200 grader. Tag kagen ud – strø den med flormelis og vend den ud på et ande stykke bagepapir. Træk det første stykke bagepapir af, og smør omgående smørcremen jævnt ud over hele kagen. Gem lidt cmørcreme til at pynte med. Rul straks kagen sammen som en roulade mens du holder i bagepapiret. lad den afkøle i papiret. Når den er kold trækkes papiret af og den smøres med resten af kagecremen og drysse med høvlet chokolade.
Pynt:
70 g høvlet chokolade
Skriv et svar