Guldkage er en ualmindelig dejlig lagkage fra en tid, hvor der var rigelig med æg og fløde på gårdene. Nogen vil kalde kagen for en marengslagkage. Der skal bruges 2 springforme og der bages en bund med marengstop i hver hvorefter kagen lægges sammen med fyldet. Det er altså ikke traditionelle lagkagebunde som bruges i kagen.
Stribetærte eller “æ strieftort” er en særlig sønderjysk lagkage, som består af tynde bunde lagt sammen med ribs-gelé. Denne kage er med 6 lag – nogen vil mene der bør være 9 lag i en ordentlig stribetærte. Du kan naturligvis øge antallet som du ønsker. Kagen holder sig fint på køl i mange dage og er derfor god at have i huset hvis der kommer uventede gæster. Den var tidligere en populær kage som gave ved barselsbesøg.
Nogen putter marcipan i stribetærten. Det var helt sikkert ikke sket i min mormors tid. Hun voksede op i Sønderjylland i begyndelsen af 1900, mens området stadig var tysk og første verdens krig rasede. Der var mangel på alt undtagen det man selv kunne dyrke. Et luksusprodukt som marcipan var ikke tilgængeligt. Man forsøgte under krigen at lave et en erstatning af kartofler.
Bundene fremstilles med
Klip 6 mindre stykker bagepapir og tegn en cirkel på ca. 21 cm i diameter på alle stykker. Brug f.eks. en skål som skabelon.
Del æggene i hvider og blommer.
Pisk hviderne stive og rør forsigtigt sukker i . Tilsæt blommerne en ad gangen. Rør de 2 slags mel og bagepulver sammen og sigt det i sammen med 1 spsk. vand. Rør forsigtigt sammen.
Fordel dejen jævnt på de 6 stykker bagepapir indenfor de 6 cirkler.
Bag bundene 2 og 2 ca. 10 minutter ved 200 grader til de er lysebrune. Brug gerne varmluftfunktionen så varmen fordeles mere jævnt.
Efter bagning lægges bundene sammen med ribsgele og pyntes med glasur. Kan spises umiddelbart men bliver bedre efter et par dage i køleskab.
Læs mere om Sønderjysk kaffebord
[Læs mere…]Kommenskringler er noget helt særligt. Selv kringleformen går måske helt tilbage til 600 årene og har siden 1500 tallet symboliseret bagerstanden. Det menes at kringlen symboliserer korslagte arme som i gammel tid var en typisk bedestilling. [Læs mere…]
Opskriften på enkornbrød er forberedt for brugere af melkværn/kornkværn. Læs mere om melkværnen her.
Enkorn er blevet dyrket i de ældste tider. Der findes mange sorter af enkorn med meget forskellige egenskaber. Enkorn i handlen er mest er egnede til bagning i form eller til f.eks. musli, hvor de ikke er så hårde at tygge. Det bedste bageresultat fås ved at blande enkorn med almindelig hvedemel. [Læs mere…]
Sprøde fladbrød eller på norsk flatbrød fremstilles af en dej af mel evt. tilsat kartofler. Det er meget tyndt udrullet brød, som steges på begge sider på en varm plade. Dejen består udelukkende af mel og vand – der er altså ikke tilsat gær eller andre hævestoffer. Resultatet er et sprødt “knækbrød”.
Dejen til fladbrød og lefse er den samme. Fladbrød/flatbrød er sprøde og steges på begge sider længe ved ikke alt for høj varme. Lefse er et halvstegt fladbrød. De er bløde og steges i kortere tid og kun på den ene side ved højere varme. Efter stegning skal lefse omgående stables under et (fugtigt) viskestykke.
Roskilde
info@udenmadogdrikke.dk