I ishuset i Svaneke sælger de nogle dejlige kager kaldet hammerknuder – er man ikke lige i omegnen af Svaneke så kan man lave dem selv.
Vi har ikke ishusets opskrift, så dette er bedste gæt – og de smager super godt:
100 g smuttede mandler
200 g sukker
2 æggehvider
500 g marcipan
Fyld
75 g groft hakkede smuttede mandler
Pynt
50 g mandelflager
Mandler og sukker blendes sammen til en fin masse. Æggehviderne tilsættes. Blend videre til massen er helt jævn og en lille smule varm (dog ikke mere end 40 grader). Bland massen med marcipan i en skål sammen med de groft hakkede mandler. Stil massen i køleskabet i mindst 3 timer eller gerne til næste dag så den bliver helt kold.
Rul dejen ud i 2 lange pølser, og skær hver pølse ud i 16 lige store stykker. Form stykkerne i rustikt udseende klodser og tryk dem ned i mandelflagerne. Læg dem på en plade og bag dem i ca. 12 minutter ved 190 grader til de er let gyldne. Der bliver 32 i alt af denne portion.
Skriv et svar