Katrineblommetærte
Denne kage eller dessert om man vil ser måske ikke ud af meget men er utrolig lækker. Serveres kold eller varm evt. med en klat flødeskum. Kagen er meget fyldig og nem at lave. Opskriften er rigelig til 6 personer hvis den serveres som desert. Efter gammel tradition bages kagen i vandbad i ovnen.
Ingredienser:
3 æg
½ l fløde
½ stang vanilie
125 g sukker
250 g katrineblommer eller 150 g svesker
ca. 50 g mandler (afhænger af størrelsen på sveskerne)
Mandlerne skoldes i 2 hold kogende vand og smuttes.
Kathrineblommerne udstenes. Kathrineblommerne kan erstattes af andre sveskeblommer eller udenfor sæsonen af svesker. Hvis sveskerne er tørre skal de udblødes et par timer, men de svesker som sædvanligvis sælges i dag er bløde og behøver ikke udblødning. De smuttede mandler lægges ind i blommerne/sveskerne som “sten”.
Æggeblommer og sukker røres. Fløden koges med den flækkede vaniliestang og tilsættes æggemassen under piskning. Det hele hældes tilbage i gryden og gives et hurtigt opkog hvorefter det afkøles.
Hviderne piskes stive og tilsættes.
Blommerne lægges jævnt i et smurt ildfast fad eller fladbundet skål med lidt høje kanter. Æggemassen fordeles henover. Fadet stilles i ovnen i vandbad og bages ca. 1 time ved 175 grader.
Kagen kan også “bages” i et vandbad i en gryde.
Tove Juhl skriver
Den er rigtig lækker. Kan Katrineblommetærte fryses .
Dorthe skriver
jeg ved ikke om den kan fryse – hvis du prøver at gøre det vil jeg gerne høre svaret . så kan jeg skrive det ind i opskriften.