Rugbrødstærte eller brødtort
En af de aller lækreste lagkager der findes er Sønderjysk brødtort/rugbrødstærte eller rugbrødslagkage som resten af landet nok ville kalde den. Den er meget velegnet som dessert. Der er rigeligt til 8 personer.
4 æg
100 g sukker
150 g reven rugbrød
1 teske kartoffelmel
100 g hakkede nødder
Fyld og pynt:
Solbærsyltetøj
½ liter piskefløde
50 g ristede hakkede hasselnødder
Æggehvider piskes helt stive. Æggeblommer og sukker røres godt. Alle ingredienser blandes forsigtigt sammen.
Dejen bages i 3 velsmurte, raspede lagkageforme 225 grader i 10 minutter.
Hasselnødderne ristes på panden – pas på de ikke brænder.
Lige før servering lægges kagen sammen med solbærsyltetøj og flødeskum og pyntes med ristede hakkede nødder.
Skriv et svar