Taghaven
Taghaven hedder egentlig grøntsagsmarken og opskriften finder du i Noma kogebogen. Inspireret af et nyt tegltag og en baggrund i den grønne del af byggebranchen, var det relevant at omdøbe den oprindelige opskrift. Resultatet blev en overraskende borddekoration – lige til at spise.
Det lykkedes os ikke at få fat i maltmel (altså malt malet til mel). I stedet brugte vi maltekstrakt. Resultatet var absolut godt – men måske lidt sødere end hvis vi havde brugt melet.
I opskriften savnede vi både skvalderkål og mælkebøtter, som vi mener hører til i de fleste køkkenhaver. Det supplerede vi derfor selv med.
Vi har prøvet en række opskrifter fra NOMA kogebogen “NOMA – tid og sted i det nordiske køkken”. Læs om vores erfaringer med opskrifterne her.
Skriv et svar