Tatar med skovsyre, estragon og enebær
Sådan – ægte tartar håndlavet på den helt rigtige måde! Ikke nogen kødhakker her, men rent håndarbejde. Og hertil en skovsyre (hvor finder man det henne i april?), emulgeret estragon og et enebærgranulat, som smagte forrygende. Den gav dog anledning til panderynker, mens det blev produceret, på grund af en stærk gennemtrængende lugt! Resultatet en fantastisk velkomponeret ret – gå bare i gang trods vanskelighederne. Find opskriften i Noma kogebogen.
Vi fulgte opskriften, men det var ikke problemsløst. Udfordringerne var:
– Det tog uforudset lang tid at skrabe kødet
– Thick and Easy (hvad det så end er) er ikke en del af hverken et almindeligt køkken eller butikssortiment
– Enebærgranulatet lugtede forfærdeligt, mens det blev ristet
– Hvor skaffer man skovsyre midt i april?
Tartaren fremstilles ved at skrabe kødet i strimler med en skarp kniv. Det tager rigtig lang tid, men resultatet var fantastisk meget bedre end det vi alle kendte fra kødhakkermetoden.
Estragonemulsion. Her kom vi til kort. For det første skulle vi blende det hele i en Thermomix – sådan en råder vi bare ikke over. Vi klarede os med en almindelig blender. Næste udfordring var at vi manglede ”Thick and Easy”, et fortykningsmiddel som omtales med største selvfølgelighed i bogen, men som ikke lige er en del af standardsortimentet i butikkerne. Det lykkedes dog at løse opgaven. Vi sprang bare “Thick and Easy ” over. Tilsætning af lidt olie fra opskriften gør bladene fugtig så knivene i blenderen bedre kan få fat.
Enebær granulat. Enebær ristes sammen med kommensfrø på en pande. Hele huset stank i 3 dage efter og vi var meget i tvivl om hvorvidt vi turde servere det. Men det kom virkelig til sin ret da det først lå der på tallerkenen sammen med de øvrige ingredienser. Så til andre der prøver: hold ud!
Garniture til tartaren består af en blanding af peberrod, skalotteløg, skovsyre og rugbrødskrymmel. Vi fandt bare ikke skovsyren trods lang tids søgen i den danske forårsskov, så i stedet blev det urter fra haven…..
Anretning: Altså retten skal efter opskriften serveres på en fugtig serviet og spises med fingrene. Det var mere end vi kunne overskue, så i stedet må vi bekende at vi tog både kniv og gaffel og tallerken til hjælp. Sådan kan det altså gå selv i de” fineste familier”.
Vin: Colle Massari, Montecucco 2008
Vi har prøvet en række opskrifter fra NOMA kogebogen “NOMA – tid og sted i det nordiske køkken”. Læs om vores erfaringer med opskrifterne her.
Skriv et svar